FBI bestiller pizza

Følgende vandrehistorie blev efter sigende trykt i en forskningsrapport om organiseret kriminalitet. Forfatteren sværgede at den var sand, men det ved man jo aldrig med den slags historier. Det gør den ikke mindre underholdende af den grund.

En lille snes FBI-agenter iværksætter en razzia i San Diego mod et psykiatrisk hospital, som er under mistanke for svindel med sygeforsikringer. Efter at have brugt adskillige timer på at gennemgå hundredvis af journaler og bilag er agenterne blevet temmelig sultne. En af dem ringer til et nærliggende pizzaria for at skaffe lidt frokost til sig og kollegerne.

Telefonsamtalen blev optaget af FBI, idet de aflyttede hospitalets telefoner.

Agent: Goddag. Jeg vil gerne bestille 19 store pizzaer og 67 dåser sodavand.

Pizzafyr: Og hvor skal de leveres?

Agent: Vi befinder os på det psykiatriske hospital.

Pizzafyr: Det psykiatriske hospital?

Agent: Det er korrekt. Jeg er FBI-agent.

Pizzafyr: Du er en FBI-agent?

Agent: Korrekt. Det er vi næsten alle sammen.

Pizzafyr: Og I er på det psykiatriske hospital?

Agent: Det er korrekt. Sørg for ikke at levere pizzaerne ved hovedindgangen. Vi har låst dørene. I er nødt til at gå om bagved til vareindleveringen og levere pizzaerne.

Pizzafyr: Og du siger at I er FBI-agenter alle sammen?

Agent: Det er rigtigt. Hvor hurtigt kan I levere dem?

Pizzafyr: Og alle på det psykiatriske hospital er FBI-agenter?

Agent: Det er korrekt. Vi har været her hele dagen og er sultne.

Pizzafyr: Hvordan vil du betale for det hele?

Agent: Jeg har mit checkhæfte lige her.

Pizzafyr: Og I er alle sammen FBI-agenter?

Agent: Det er rigtigt. Alle her er FBI-agenter. Husker du at hoveddøren er låst, og at pizzaerne skal leveres ved bagindgangen?

Pizzafyr: Det tror jeg ikke.